2018 Patrizia Cadore, Lugana Riserva, Lombardiet, Italien

2018 Patrizia Cadore, Lugana Riserva, Lombardiet, ItalienPatrizia og Giada Cadore bød på endnu et glas og det var en 2018 Lugana Riserva. Jeg var høflig og i godt selskab, så det var jeg selvfølgelig klar på.

Vinen er lavet på nogle af husets bedste druer og ellers lavet på ståltanke med udvalgt gær og under kontrolleret temperatur. Som med basis Lugana vinen, så er Riserva’en lagret på tankene i en periode.

Den er helt klart federe i næsen … grillet lemon, citroner og endda lidt tropisk frugt, suppleret med stor landlighed, krop, blomster samt lidt mandler og vanilje.

I munden er vinen mere slank end duftmæssigt … igen er der grape, lemon og mere kompleks end lillesøsteren. Der er en smule sødme samt en god struktur … dejlig Lugana vin.

Ingen forhandlere herhjemme, mens prisen på vingården er 20€ … svarende til 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7